Turridning/Skovture

Sleipnir-naturidning. Skovtur

Tæt på skovens vilde dyr
Vi tilbyder turridning i den smukke natur omkring Abbetved samt i Ledreborg Skoven i et helt unikt landskab præget af istiden, med udsigt over store åbne vidder, i kuperet terræn, i tæt skov, forbi søer og å-løb. Vi kommer tæt på skovens vilde dyr, muligheden for at se råvildt og fasaner er stor, i skyerne over os flyver store rovfugle som glenter og musvåger.

Hvornår rider vi
Vi tilbyder turridning på udvalgte hverdage og i weekender, se kalender.

Vi rider mens guiden fortæller
Undervejs på turen fortæller guiden historiske fakta om de steder vi passerer. Vi rider med respekt for naturen, dens fauna og de vilde dyr. På turene vil du opleve vores stabile og gode islandske heste med stor vægt på tryghed og sikkerhed for både heste og ryttere.

Højt sikerhedsniveau og god instruktion
Vi giver en tydelig instruktion i at hente heste på fold ud fra horsemanship principper, rytterne strigler og renser hove på deres heste og under kyndig vejledning hjælpes rytterne med korrekt pålægning af sadel og trense. Kontakten mellem hest og rytter vægtes højt. Dernæst efterser turguiden alt udstyr aht. sikkerhed, inden rytterne stiger op.
Hos os stiger alle ryttere op fra en skammel for at undgå skæve træk i sadel og dermed også hestens muskulatur. Dernæst tilpasses stigebøjler af turguiden og rytterne får en tydelig instruktion i, hvordan turen vil foregå, hvordan hestene skal rides og om sikkerheden undervejs.
Islænderne er ikke typiske turheste eller rideskoleheste, men heste som rides med meget små hjælpere og udfra devisen ‘signalgivning og belønning’, således at hestene bevarer deres lethed for hjælperne og arbejdsglæde. Efter instruktionen rides der ud.

Hygge på hjemvejen
Når vi er ved at være hjemme, stiger rytterne af og hestene får lov at spise lidt græs som belønning. Hestene skal have frihed som belønning og derfor løsner vi gjorden et par huller på højre side, sætter stigebøjler op og løsner og fjerner næsebåndet på hesten. Hestene trækkes hjem det sidste stykke vej. Hjemme sadles hestene af, strigles og får renset hove.

Fodring af hest og rytter
Turguiden fodrer hestene (obs. vores heste må IKKE få medbragte godbidder). Turguiden strækker alle heste igennem i hals, nakke, ryg og ben for hestens velbefindende. Rytterne sætter hestene på fold igen og man fejer/rydder op efter sig. Ofte bydes der på en kop kaffe efterfølgende, og man er meget velkommen til at medbringe sin egen madpakke til dette og lige få koblet helt af ovenpå turen.

MAX VÆGT 90 KG
BØRN MIN. 12 ÅR FOR AT DELTAGE
– børn under 12 år med mange års rideerfaring kan evt. deltage efter en forudgående bane-undervisning, så vi kan se om niveauet er højt nok i at deltage på en tur.
VI RIDER ALTID MED EN TURGUIDE AHT SIKKERHED FOR HESTE OG RYTTERE SAMT SKOVENS REGLEMENT FOR DETTE
Vi inddeler rytterne i niveauer

Niveau 1  
For ryttere, som aldrig har siddet på en hesteryg før, ryttere med meget lidt rideerfaring eller nervøse ryttere, rider vi ud med max 4 pers. af gangen. Disse ture er prismæssigt som en 1,5 times tur, men da turguiderne skal bruge meget tid på at hjælpe med det praktiske, går noget af ridetiden fra med dette, inden der rides ud. Ridetiden er samlet ca. 60 min. Vi vægter at bruge god tid på instruktionen for at give sikkerhed, tryghed og god kontakt til hesten til niveau 1 ryttere.

Niveau 2
For ryttere med rideerfaring fra tidligere fx fra rideskole. Rytterne skal kunne beherske skridt og trav med både letridning og nedsidning. Der rides der ud med max 4-6 pers.

Niveau 3
For ryttere med noget mere rideerfaring end niveau 2 og som rider mere regelmæssigt og gerne med kendskab til ridning på islandske heste. Rytterne skal kunne beherske både skridt, trav med letridning, nedsidning og halvlet sæde samt galop og gerne tølt. Der rides ud med max 4-6 personer.

Niveau 4
For ryttere med meget islænder erfaring, gangartsridning og som kan ride alle gangarter og som ønsker frisk galop. Der rides ud med max 6-8 personer.
OBS: Alle vores ture niveau inddeles for at give alle den bedste rideoplevelse. Rid hellere et niveau under, hvad du mener du kan, for at undgå at sænke tempoet på en tur for de andre ryttere og aht hestens velbefindende.

Skovture én til én
Vi kan tilbyde skovture til dig som ønsker at starte op med at ride alene, indtil du føler dig rustet til at ride i gruppe, eller som en træningstur med dybdegående vejledning og instruktion i gangarter mv. Skovture én til én tilbydes KUN i hverdage tirs-fre om formiddagen eller tidlig eftermiddag. Der kan evt. gå tid af til instruktion inden rideturen alt efter hvilket niveau rytteren er på.
På alle vores skovture undervises der undervejs i:

  • korrekt
  • opstilling
  •  korrekt brug af hjælperne
halve/hele
  • parader
  • halvlet sæde/anholdende sæde/neutralt
  •  sæde
  • gangarter
hestepsykologi.
horsemanship

 

Regler vedr. bookning
Tilmelding til ture sker ved at ringe (tirs-søn 9-18) eller maile. Betaling sker straks ved godkendelse af bookning ved forudbetaling på konto og er først reserveret til dig, når betaling har fundet sted.                                                                                                                                                                          Tilmelding til ture er bindende – aflysning/afbud senere end 48 timer før turens afholdelse refunderes ikke. Ved aflysning fra vores side pga. ekstremt vejr, syge/skadede heste og lign. tilbydes en anden dato for turens afholdelse eller et tilgodebevis. Pengene refunderes ikke!